Sejlads på Backwater!!

Stemning på floden

Skrevet af Karen Korsgaard

Vi døbte hurtigt vores båd ”den autentiske” – vi have en indisk besætning som bestod af styrmand, maskinmester og kok.
Vi blev vartet op hele dagen – vi fik serveret frokost, aftensmad, morgenmad, øl, vand, kaffe, the .  – det var den rene luksus!

Vi sidder på dækket, småsnakker og nyder bådens sagte gliden gennem vandet.

Langs bredden kan du se:
* Kokospalmer, som strækker sig mod himlen
* Grønne rismarker
* Kvinder, som vasker tøj ved søens bred
* Vasketøj på snor, som blafrer i vinden
* Børn, som vandrer til og fra skole
* Folk der vasker sig
* Kvinder i flotte sarier
* Smukke huse – faldefærdige rønner
* Skarv, hejre og isfugle
* Åkander – vandhyacinter
* Fiskere der dykker efter muslinger
* Arbejdere der hiver sand op på både

Vi møder andre husbåde – folk smiler og vinker.
Overalt er der en fredfyldt atmosfære og solen skinner fra en skyfri himmel.

Vi ankrer op for aften – båden bliver ”tøjret” til kokospalmer – og vi får serveret aftensmad i tusmørket.

Kl.7 næste morgen sejler vi videre og jeg sidder bar rorsmanden og oplever hvordan mennesker og natur vågner op til en ny dag.
Solens farver på himlen er bare så smukke.

Vi glider tyst gennem vandet – og morgenens stilhed føles helt andægtig.
Kokken serverer en kop sødlig indisk the og jeg sidder og tænker på, at det både er lidt mærkeligt og uvirkeligt, at sejle rundt i en husbåd i Sydindien og ønske at turen ville vare evigt – eller i det mindste i mange, mange dage..
Hvad kan man ønske sig mere – det er jo livet i al sin pragt.