Rundrejse i det fascinerende Sydindien

Rejsen gennemføres i et samarbejde med People to people

På denne rejse oplever du dejlige Kerala i Sydindien, det smukke backwater-område og en vidunderlig strand, hvorfra der arrangeres ture.

Kerala ligger i den vestlige del af Sydindien ud mod Det Arabiske Hav. Her er en helt enestående smuk natur. Inderne kalder selv Kerala for Guds eget land – og det er korrekt, at Kerala er tæt på paradis. Her er smukke sandstrande, kokospalmer, blåt hav, sol og et stort og smukt backwater-område, der er et net af store og små søer, laguner, floder og et utal af smalle kanaler.

Landbruget er det vigtigste erhverv. Kerala er den tættest befolkede delstat i Indien og har den laveste analfabetisme. Kvindernes position er stærkere end i andre delstater, og fødselshyppigheden og børnedødeligheden er den laveste i Indien.

Her oplever du den indiske og hinduistiske kultur, og du oplever hvordan hinduer, kristne og muslimer lever fredeligt side om side. Overalt møder du meget imødekommende indere, og på hele turen besøger vi private familier.

Dag 1

Afrejse fra København (kl. 14.20) til Kochi med EMIRATES med mellemlanding i Dubai.

Dag 2 til dag 5

Ankomst til Kochi 7.55.

Kochi ligger ved Malabarkysten, hvor europæsiske kolonimagter på skift har slået sig ned - tidligst Portugal. Kochi består af øer og halvøer med en af Sydindiens største havne. Herfra er krydderier blevet sejlet til Europa efter at Vasci da Gama i 1500-tallet nåede hertil. En betydelig del af befolkningen lever stadig af havet som fiskere, på havnen eller ved en Flådestation, der også ligger i Kochi.

Vi oplever  Fort Kochi - også kaldet Old Town samt det gamle charmerende kvarter omkring den Jødiske Synagoge. Vi ser den Jødiske Synagoge og de berømte kinesiske fiskenet samt Sct Francis Kirken, hvor Gasco da Gama blev begravet (og senere overført til Portugal). Vi besøger også et hinduistisk tempel og tager på en dejlig sejltur, hvor vi får mulighed for at se byen fra vandsiden.

Dag 5 til dag 8

Vi kører i bus til Alappuzha, der ligger ved kysten og er kendt som husbåde-byen og en af indgangene til det meget smukke backwater-område, der er omkranset af grøn vegetation med millioner af kokospalmer. Byen er også kendt for sin produktion af meget spændende og farverige paryplyer. 

Vi bor i backwater-området - sea resort - på et dejligt hotel med pool uden for byen.

Kokospalmen er den vigtigste indtægtskilde. Palmeolien bruges til madlavning og i olielamper, og fibrene fra kokosnødderne væves til tæpper, måtter eller laves til reb. Vi ser produktionen af tæpper, måtter og reb, hvor tæpper og måtter eksporteres til hele verden. 

Vi tager en tur ind til Alappuzha by, og ser på livet i byen, oplever de farverige markeder og besøger en paraplyforretning.

Vi går en dejlig tur i den smukke natur, hvor vi oplever risdyrkning og ser mange forskellige krydderiplanter bl.a. peber, kardemomme, vanilje, kakao og muskatnød og hører om deres anvendelse  - og som naturens lægemidler. - Og vi ser mange eksotiske træsorter og besøger private familier.

Endelig besøger vi et socialt projekt og hører om indiske familieforhold, arrangerede ægteskaber, og hvordan kastesystemet fortsat har indflydelse især ifm indgåelse af ægetskaber. 

Dag 9 til dag 11

Vi sejler i husbåd på Backwater (2 døgn) og oplever den smukke natur - en fantastisk tur med et højt serviceniveau.  

Dag 11 til dag 15

Vi kører i bus til Kovalam Beach, der er et dejligt strandområde, hvor du kan nyde stranden, havet og fiskerlivet. Vi bliver indkvarteret på et hotel med pool, der samtidig ligger lige ud til havet.

Med udgangspunkt herfra besøger vi Mitraniketan, der ligger ca. 25 km nordøst fra Trivandrum, Mitraniketan er et større skoleprojekt, hvor der bl.a. bor ca. 250  børn. People's Collage er en højskole etableret af Danida, og her kan du høre, hvad inderne tænker om Gandhi og Grundtvig.

Vi tager på en heldagstur til Kanyakumari (Indiens sydspids), hvor vi ser de 3 have mødes - Det Arabiske Hav, Det Indiske Ocean og Det Bengalske hav. En del af Gandhi's aske blev placeret her, vi ser Gandhi's Memorial, og hvis vejret tillader det, sejler vi ud til en ø med historiske mindemærker.

Vi tager til området med bamboo workers (bambusarbejdere), der er dalitter (tidligere kasteløse), og for hvem bambusfletning og kokosoliefremstilling er vigtige indtægtskilder.

Vi besøger en privat familie, hvor vi får hjemmelavet indisk mad.

På hotellet kan du få dejlig ayurvedisk massage og andre ayurvediske behandlinger.

Dag 16

Hjemrejse fra Trivandrum (kl. 4.30) til København (kl. 12.20) med EMIRATES med mellemlanding i Dubai.

Afrejse: Den 11. november 2019      Gå til tilmeldingsskema

Pris: 14.900 kr. inkl. alle udflugter og halvpension (morgenmad og aftensmad) 

Tillæg for enkeltværelse: 2.900 kr 

Danske rejseledere

Der tages forbehold for mindre justeringer i programmet